# 3

Det var inden, det syntes som en god idé at kaste sig ud i et nyt forhold. Mens verden stadig var helt ny. Såret stadig åbent. Og benene knap kunne bære. En mand i et åbent parforhold syntes som den perfekte løsning. Lapning. Af noget af det der var i stykker. Han var amerikaner og kæresten – the primary – var i New York. En god afstand, syntes jeg. Det var et perfekt set up. Hvor alle fik, hvad de ville have, og ingen fik noget i klemme.

Allerede inden vores første møde føltes det hele meget trygt, og jeg havde ingen skrupler med at mødes med ham på Props lørdag aften. På trods af risiko for at løbe ind i både den ene og den anden. Vi snakkede, grinede og tog hjem sammen. Det var helt perfekt. Det var gratis sex. Helt uden risiko.

Han måtte godt have en secondary. Eller flere. Det var det jeg blev, tror jeg. Og inden jeg fik set mig om, havde jeg alt i klemme. Det føltes ok. Hans kæreste var jo på den anden side af jorden. Jeg var virkelig glad for ham. At være sammen med ham var ren nydelse. Den reneste form jeg har oplevet med en mand. Han var nærværende i en grad, jeg aldrig har oplevet en mand være før. Der var ingen, der skulle sælge sig selv. Præstere noget. Holde på nogen. For vi var jo ikke noget. Reglerne var klare fra starten. Jeg havde nok bare glemt at ridse dem op for mine følelser. For de kom ret meget i klemme. Da han pludselig begyndte at tage til Malmø i tide og utide. Til den nye secondary.

Jeg var virkelig træt af ham i en periode. Jeg syntes ikke, at han havde taget hånd om mine følelser. Jeg syntes ideen om en primary og et hav af secondaries var barnlig. Som at have en sut og et tæppe at kravle hjem til og varme sig ved, hvis ens eventyr ikke gik som planlagt.

Men mest af alt fik det mig til at tænke på, at der synes, at være en sammenhæng mellem hans nærvær og hans enorme mængde af frit flydende kærlighed, og så det fakta at han var fri. Fri til ikke at skulle være noget. Eller nogen. Bestemt. Jeg var fri for at skulle forholde mig til de sider af ham, jeg fandt mindre charmerende. Det var ikke noget, jeg skulle bekymre mig om. Det var ikke noget, jeg nogensinde ville komme til at ‘hænge på’. Om han var mand nok. Om han drak for meget eller spiste for usundt. Alt muligt jeg uden at blinke førhen ville synes, var min sag at blande mig i som den nye kæreste. Jeg så ham og rummede ham og elskede ham ubetinget. Fordi han ikke skulle være min. Jeg fik alt den kærlighed og nærvær strømmende tilbage til mig i den fineste, reneste form. Fordi jeg ikke skulle være hans.  Men hvad så når man nu så brændende ønsker sig at være nogens…. 

Reklamer

2 thoughts on “# 3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s